Projektet måtte stoppe da skolens ambitioner ikke stod mål med mine, hvilket resulterede i et faldende engagement fra min side. Mine visioner kunne ikke udleves, da skolen ikke på nogen måde gav en håndsrækning. Vores projekt blev afsluttet i foråret 2010 efter 2 1/2 år.
Kommunikation er vigtig i alle processer, og kan den ikke opretholdes falder ting til jorden. Jeg manglede den daglige kontakt på skolen for at få flow mellem ord og handling. Projektet blev afhængig af interne personers indblanden og det skete ikke. Jeg forsøgte at skabe et forum på internettet, dog kun med delvis succes.
Mange af eleverne havde ingen intentioner om at dyrke volleyball som andet end en omgang social hygge. Det lykkedes i en kort periode at få dem helt op at ringe som gruppe, og den tid var helt fantastisk. Desværre stopper hele årgange jo på een gang, og der blev bare for tomt efter den store årgang der stoppede sommeren 2009.
Det handler for mig, som coach og menneske, meget om at gøre en forskel. Det lykkedes skolen at vinde noget de aldrig havde vundet før, og kan jeg nå ind til bare een i en gruppe, har jeg opnået hvad jeg ville. Så har jeg gjort en forskel? Ja!
Een spiller på universitets-hold i England nu, og andre har meldt deres ankomst på volleyprojekter ude i klubberne. De der går tabt, skulle ikke den vej.
fredag den 23. april 2010
torsdag den 22. april 2010
Volleyprojekt på Herlufsholm
August 28, 2008
Siden nytår har jeg haft et skoleprojekt på Herlufsholm kostskole... En aften om ugen er jeg forbi for at undervise i hallen (projektet omhandler unge fra 9. kl. til 3.g)
Det var en hård fødsel og det var halvvejs inde i forårsforløbet da jeg stadig var godt og grundigt træt af det jeg stod i. Jeg styrede hen imod mere disciplin med faste rammer og klare aftaler, og kastede flere ressourcer ind på min stand-up/coaching for at nå ind til eleverne, og det lykkedes at fange dem... Da jeg startede i januar var der omkring 20 unge piger og drenge... og det sneg sig efterhånden op til 36 da vi var flest i hallen.
Efter ferien startede vi op i aften, og det var spændende at se, om jeg skulle igennem endnu en "sådan gebærder du dig i en hal sammen med andre mennesker", som der blev brugt en del ressourcer på i foråret.
Til aften var der mødt godt 30 elever op, en masse nye, selvfølgelig, og en del er jo stoppet da 3.g ikke varer evigt (jeg mindes stadig den sidste træning inden ferien, og afskeden med enkelte, der var kede af at de ikke længere skulle være en del af projektet)
Dagens tema var teambuilding... hvad betyder vi for hinanden og hvad skal vi gøre for hinanden og hvordan kan vi fremelske en god energi.
Der var en masse glade ansigter, og der var en fantastisk stemning hele aftenen... hvilket glæder mig usigeligt. Jeg tror der hurtigt kommer grobund for at lære dem at spille også.
Blandingen af seriøsitet og stand-up ser ud til at virke, og det bliver muligt for eleverne at holde fokus i hele perioden, så det også er sjovt til sidst... og gerne sjovere, også for de der gemmer sig lidt, og føler sig lidt tilovers. Alle skal være med...
September 10, 2008
Som noget uventet er der kommet en extra opgave i projektet, som gør at der må umiddelbar turbo på forløbet.
For en uge siden fik jeg til opgave at udpege 2x10 piger og drenge... disse unge mennesker bliver belønnet med en tur til Sverige for at deltage i en miniturnering.
Som sådan ikke noget problem, men når vi taler om nogle skolebørn der spiller een gang om ugen, uden et egentlig niveau, og om hvem jeg end ikke kender tilnærmelsesvis navnene på... så så opgaven lidt vanskelig ud.
Jeg valgte at kigge udelukkende på potentialet, da det er fuldkommen urealistisk at tro at jeg kan få noget konkret ud af dem på to uger, inden turen går over til broderlandet.
Jeg fik sidehjælp (støttepædagog) og så sad jeg ellers og spottede ud over hallen og kunne så udpege egnede kandidater, som så blev griflet ned.
Jeg kunne godt mærke at det var noget der virkelig var ønsket hos eleverne, så der var lidt meget se mig hør mig hos enkelte.
jeg opdelte dem alle i 3 grupper og fortalte derpå hvilken gruppe der skulle hvad... skuffelsen i midtergruppen var hørbar, men sådan er sport jo også. Jeg tog drenge- og pigegruppen igennem et hurtigt kursus, i et system de vil være i stand til at kapere på 2 uger, og som hurtigt kan udbygges til et fuldt system, når vi engang kommer dertil. Vi brugte 1 t på at opsætte det og gennemføre spil, og det så ud til at de fik mere og mere styr på det... kun afbrudt enkelte gange af mig, for at påpege vigtige elementer, til forbedring af deres forståelse.
Den gruppe der var blevet vraget, blev mere og mere højrøstede og "rebelske" mens de spillede, da de naturligt følte sig sat udenfor... jeg måtte naturligvis give dem noget "kærlig" opmærksomhed når nu de havde så meget energi, samt fortælle om respekten for de kammerater, der faktisk gerne vil have en god aften ud af det, på trods af skuffelsen.
Da vi var færdige med denne første aften i miniforløbet, udtog jeg een extra pige til at tage med på turen, og der udbryd stor glæde og jubel da jeg fortalte at hun havde tilkæmpet sig denne oplevelse... hun have vist sig som en fokuseret fighter under aftenen, og det var dejligt at se den umiddelbare glæde hos ikke bare hende, men alle, over hendes succes.
jeg havde håbet at der havde været en tilsvarende reaktion hos bare een af drengene, hvilket jeg fortalte. Vil gerne at eleverne lære at man ikke skal give op... der kan opstå muligheder - og man kender ikke altid de kort der spilles på forhånd.
September 28, 2008
Forberedelserne til Sveriges turen var på plads, det var jo et minimum af tiltag, da alt andet ville være uoverskueligt. Til den 2. og sidste træning sørgede jeg får at ingen gentog sidste uges rolle, og jeg overlod det til eleverne selv at finde ud af spilsystemet undervejs. Resultatet blev som forventet, og eleverne følte ikke de havde lært noget... Sandheden er at de havde lært en masse, og den viden skulle jeg bare have ud af dem. De havde i løbet af træningen forholdt sig til de situationer de var kommet ud i, og havde fået feedback på deres valg og handlinger - Lærdom på 1. række.
På turen op igennem Sverige gik jeg rundt i bussen, og lod de udvalgte spillere komme med ønsker, om hvilken rolle de selv gerne ville udfylde. De havde jo fået muligheden for at forholde sig til flere end den ene jeg havde tildelt dem til 1. forberedelsestræning. Ved at lade deres ønsker og begrundelser komme til udtryk, vil deres engagement og motivation øges for at udfylde netop den rolle... Og med den korte forberedelsestid vil det være en meget vigtig faktor i jagten på succes.
Vi havde en times træning inden det blev alvor, og jeg viste en række korte og meget inspirerende videoklip som optakt. Hele træningen handlede kun om at få systemet lagt ind rytmisk i kroppen... Først en lille teknisk træning lagt i kontekst, efterfulgt af blot een gradvis mere kompleks øvelse. Spillerne gjorde det flot, og jeg så de begyndte at spire og blive fokuseret, som jeg ikke har set dem før.
Pigerne skulle denne dag spille to kampe og drengene een kamp. Der var en naturlig nervøsitet at spore, og vi snakkede kort om at det var i orden... det var jo 1. gang de skulle i gang med at spille en rigtig volleykamp.
Resultatet af dagens kampe blev at pigerne vandt den første over en relativt jævnbyrdig modstander... Spillet blev gradvist bedre og 2-1 sejren bragte glæde i lejren, og vi så frem imod kamp nr. to... I den kamp skulle vi møde et meget bedre hold. De spillede efter det mere komplekse system og havde spillere der havde mere volley under neglene. Den kamp gjorde mig meget stolt... Vi tabte 2-0 (3-0), men det spil som pigerne leverede var over al forventning, ind i kampen gik nogle elever der spillede volleyball og ud af kampen kom nogle volleyballspillere... Utroligt fokuserede og bevægelige... Tilstede i kampen - Dejligt!
Drengene var ikke længe om at overbevise mig om at de var klar til at vinde deres kamp, og de startede sikkert med et naturligt resultat til følge. De blev undervejs alt for ivrige og mistede overblikket hvilket gav sig udslag i panikaktioner og alt for højt spændingsniveau, og pludselig stod vi med en 5-sæts kamp foran os. Det lykkedes fint at få drengene på ret kurs, og vi vandt sikkert til sidst. Det var fantastisk at se drengenes energi, og at få den tøjlet var en spændende opgave.
Efter sådan et debut var vi alle glade og vi delte gladelig oplevelserne med hinanden. Det var ikke tidligere lykkedes for skolen at vinde en volleyballkamp, så det var noget der vakte begejstring at vi nu havde vendt bøtten.
På 2. dagen skulle vi atter spille mod de hold vi havde slået dagen før... Der var få ændringer i deres holdopstilling, men det spiller ikke væsentligt ind da niveauet er for svingende på begge sider... Det er mere øjeblikkets niveau der gælder. At vi have vundet dagen før kunne også blive et problem for os...
Pigerne fortsatte hvor de slap og rullede derudad... og der skete det spændende i kampen at jeg foretog en udskiftning, og reaktionen var at så kunne vi da ikke vinde, med det resultat, at vi begyndte ikke at vinde... For med den indstilling kan man selvfølgelig ikke vinde! Vi vandt dog 3-1, fordi vi løste opgaven og tog lektien med fra det ene sæt vi tabte.
Drengene kom skidt fra start og var ikke i stand til at få et overtag, hvilket resulterede i at vi kom bagud med to sæt, og jeg aftalte med drengene at vi skulle bevare roen og holde spændingsniveauet lige tilpas... Det lykkedes at justere de små ting og langsomt åd vi os ind i kampen, og vi stod efter en hård dyst klar til at spille det afgørende sæt. Drengene havde holdt aftalerne og det blev belønnet... Vi var fokuserede og holdt spændingsniveauet lige tilpas, og i det 5. sæt var det overhovedet ingen tvivl, vi vandt sikkert kampen til sidst.
Det var en fantastisk volleyrejse at se den udvikling der er gennemgået over de sidste par uger, og i særdeleshed over weekenden i Sverige. Jeg er meget stolt af resultatet og måden det er gjort på... Så tak for oplevelsen...
October 10, 2008
Denne tid er præget af, en for eleverne, voldsom *lektielæsning på skolen, og derfor oplever vi ikke en fyldt hal som vi plejer... det vil sige at antallet af spillere er i omegnen af 20+
Siden hjemkomsten har vi haft hyggetræning og spas. Det har været en klar milepæl at være af sted med dem alle sammen på den måde... Vi har nu et helt andet kendskab til hinanden.
Det har været interessant at bemærke hvorledes der nu er mere sult efter det strukturerede spil, og hvordan kravene til medspillere øges, men det har været vigtigt for mig at få rodet op i bunken igen, så ingen begynder at differentiere sig i et os og dem.
Så småt er vi begyndt at udvide konceptet til at inkludere struktureret bagspil, og som hver gang der laves tiltag der ændrer det vante, er der undren og forvirring. Historien fortæller at den slags hører til, og det nok skal gå alt sammen. Målet er at være klar med det om et par uger, hvor pigerne skal spille et par kampe mod en skole fra København. De skulle efter sigende være nogle skrappe piger, men den slags tager vi os ikke af.
*Lektielæsning om aftenen i gymnasietiden, er noget mange unge gemmer sig bag, som undskyldning for at lave en masse ting af social karakter i løbet af dagen... Desværre også af den slags med tomme kalorier.
Med en god prioritering og strukturering af tiden, vil man være i stand til at nå det man gerne vil, sidekammeratens skoleliv er jo ikke så anderledes, og de når måske det meste eller det hele... hvorfor mon?
Og hvorfor mon jeg har nogle tanker omkring dette - It takes one to know one!
October 28, 2008
Efterårsferien var normalt noget der signalerede at det var volley der nu stod på programmet på skolen. Det er ændret siden min ankomst, så der nu tilbydes volleyball så ofte som muligt. Det betyder at vi jo har været i gang et lille stykke tid nu. I denne sæson har vi fået tilbud, om en extra volleydag hver anden uge, når vi ramte perioden efter ferien. Det har så ligget og rumlet hvordan den skulle bruges bedst muligt, og vi har talt lidt om det i udvalget. Beslutningen er i sidste ende min, og jeg er kommet frem til den bedste løsning jeg kan tænke mig...
Ferien vel overstået, og jeg vidste at vi havde kort tid at gøre klar til pigernes kamp-arr., hvor CIS (Copenhagen International School) kom på besøg. Jeg havde tænkt mig at arbejde med at videreudvikle det vi var påbegyndt, hvilket ville være nærliggende. Da det i skolens officielle kalender er store rykind-dag på indendørs aktiviteter, heriblandt volley, betød det at da vi skulle til at i gang, stod jeg og kiggede på 37 unge mennesker. Det stod mig klart at jeg ikke ville være i stand til at arbejde med noget fremadrettet med dette positive problem. Jeg forsøgte, men meget druknede i mængde af nye spillere, som jeg var nødt til at være lidt for også, og ydermere er der kun plads til 36 aktive volleyball-spillere i en hal. Vi forsøgte at få det bedste ud af det, samtidig med at vi havde kampene for øje (Er ikke sikker på at alle fik den helt positive oplevelse med derfra, men svært at mærke når den sædvanlige nærhed går tabt)
Der vil over de næste par uger, sandsynligvis være et naturligt frafald, hvilket er synd, men alligevel at foretrække, da 40+ spillere ikke har mange chancer for en sjov oplevelse samtidig, i en hal med plads til 36 - Det leder mig frem til at denne extra dag, hver anden uge, vil blive brugt på de elever/spillere der viser særlige evner/talent for spillet. De vil udvikle sig hurtigere, og indirekte være med til at gøre de øvrige bedre, da de derved kan fremstå som spillemæssige rollemodeller.
Kampene mod CIS gik hen og blev et wake-up-call, for i modsætning til kampene oppe i Sverige, havde man nu en forventning til sig selv og sine holdkammerater. Det var en blandet oplevelse og bestemt lærerigt for pigerne. Begge CIS-hold vandt og resultatet blev i begge tilfælde 1-3, og en vurdering er at de bedste hold vandt, men vi kunne godt have vundet... vi evnede det bare ikke denne dag.
November 28, 2008
Vi har siden starten af efterårssæsonen været "plaget" af diverse "efterskolære" aktiviteter, så det naturlige frafald har været ganske mærkbart. Den slags er en naturlig del af sådan et forløb på en kostskole som Herlufsholm, men ingen siger at det ikke kan ændres.
Vores mål er at eleverne vælger volleyball frem for andre aktiviteter, eller arr. tingene så det passer med volleyball-skemaet. De første har fået påvirket omgivelserne så der ingen forhindringer er, og det er noget vi sætter pris på - Det er absolut cool at forklare sine omgivelser at man skal til volley.
Det vi lærer i hallen er noget unikt, og med tiden vil det blive mere og mere klart for den enkelte, hvad vi er i gang med.
At vi i denne periode har været ramt af naturligt frafald, gør at vi kan gå mere konkret til værks. Med et antal i omegnen af 24 i hallen, giver det en god mulighed for at være mere personligt tilstede for den enkelte i løbet af træningen. Nye er blomstret op, og enkelte har taget det næste skridt imod at spille rigtig volley. Jeg har haft gæstetræner/spiller med til en træning (een af mine spillere som jeg har arbejdet med i et år), og det var en spændende oplevelse for eleverne førstehånds at få et glimt af hvad de kan blive, hvis de skulle vælge at dedikere sig mere til volleyball. Vi demonstrerede nogle elementer i spillet med en højere sværhedsgrad end det vi endnu praktiserer i hallen.
Som et forsøg arr. jeg en kort "træningslejr" med teori inkl. videoklip og praksis, og det blev taget godt imod, så det er noget vi vil forsøge igen i det nye år. Jeg fortalte historien om hvad der lå til grund for beslutningen om at starte volleyball-projektet op på skolen, og hvor vi er på vej hen.
Vi nærmer os julen og ferien, og det kalder på nye udfordringer, når eleverne kommer tilbage til skolen. Hvad det er, vil jeg komme ind på snart...
February 3, 2009
Jeg vil forsøge at beskrive hvad målsætningen for det nye år er. I det nye år skal vi forsøge at få eleverne til at blive mere fysiske volleyballspillere. De skal blive bedre til afviklingen af smash, og skal derfor have bedre styr på de motoriske færdigheder omkring isæt og afsæt. Eleverne skal dybere ind i den dynamiske slagafvikling, for et mere eksplosivt angreb og et højere slagpkt. Da alle synes det også er det sjoveste, er det ikke svært at få dem motiveret til den slags. For at det kan lade sig gøre, er de også nødt til at få styr på de motorisk sværere fingerslag, da bolden ikke af sig selv ligger sig til rette oppe i luften.
I løbet af den første md er der sket en masse på oplevelseskontoen. Det har været tydeligt at der har manglet lidt at se frem til, som da vi sendte et par hold til Sverige for at spille i Sigtuna. I modsætning til et klubhold, og det sæsonforløb der er med turnering og kommende kampe, er det her noget helt andet, vi skal selv ud at opsøge oplevelserne.
Først fik vi koordineret fredagstræningen bedre, og derved deltog flere elever. Jeg havde i løbet af efteråret luftet muligheden for, at enkelte kunne komme ud at spille rigtige kampe på mit klubhold. Jeg tog et par af de dygtigste piger med ud at spille årets første kamp for mit damehold. De bidrog i allerhøjeste grad til en god oplevelse for både dem selv og holdet. De var blandt de bedste på banen og beviste at med den rette indstilling, og en smule talent, kan man nå temmelig langt på relativ kort tid. Stort mod og ansvar kendetegnede indsatsen. Jeg glæder mig til at gentage succesen. Det blev ikke til andet end personlig sejr, men det tæller også.
Pigerne fra 2.g skulle til skoleturnering og jeg udtog en næsten komplet trup. Jeg tog de spillere med der havde vist niveauet ved indsats og vilje, uanset niveau. Derved efterlod jeg en dygtig spiller derhjemme, men glædede mig over at to nye ville få chancen for en god oplevelse. Vi talte om at hele tiden spille rigtig volley, uanset hvad der ellers ville ske. Der var to puljer med fire i hver og semifinaler. Vi og Nykøbing bragte os i position til at spille puljefinale i den sidste kamp, ved begge at slå Maribo og Haslev. Vi spillede ikke nogen god kamp, men vandt en meget tæt 2-1 fordi vi trods alt var bedre og havde heldet med os. Vi spillede uden specielt mange vinderslag og var alt for forsigtige, selvom alle opfordringer gik på at give los og gå efter vindere. Som puljevindere fik vi den lette semifinale, og faldt med et brag i vores dårligst spillede kamp. Pigerne var ulykkelige over at de slet ikke var tilstede i kampen, men trods alt en god lektie i at det gælder om at være helt klar når muligheden byder sig, man får kun én chance. Vi har holdet til finalen, men ikke før pigerne VIL det.
Siden nytår har jeg haft et skoleprojekt på Herlufsholm kostskole... En aften om ugen er jeg forbi for at undervise i hallen (projektet omhandler unge fra 9. kl. til 3.g)
Det var en hård fødsel og det var halvvejs inde i forårsforløbet da jeg stadig var godt og grundigt træt af det jeg stod i. Jeg styrede hen imod mere disciplin med faste rammer og klare aftaler, og kastede flere ressourcer ind på min stand-up/coaching for at nå ind til eleverne, og det lykkedes at fange dem... Da jeg startede i januar var der omkring 20 unge piger og drenge... og det sneg sig efterhånden op til 36 da vi var flest i hallen.
Efter ferien startede vi op i aften, og det var spændende at se, om jeg skulle igennem endnu en "sådan gebærder du dig i en hal sammen med andre mennesker", som der blev brugt en del ressourcer på i foråret.
Til aften var der mødt godt 30 elever op, en masse nye, selvfølgelig, og en del er jo stoppet da 3.g ikke varer evigt (jeg mindes stadig den sidste træning inden ferien, og afskeden med enkelte, der var kede af at de ikke længere skulle være en del af projektet)
Dagens tema var teambuilding... hvad betyder vi for hinanden og hvad skal vi gøre for hinanden og hvordan kan vi fremelske en god energi.
Der var en masse glade ansigter, og der var en fantastisk stemning hele aftenen... hvilket glæder mig usigeligt. Jeg tror der hurtigt kommer grobund for at lære dem at spille også.
Blandingen af seriøsitet og stand-up ser ud til at virke, og det bliver muligt for eleverne at holde fokus i hele perioden, så det også er sjovt til sidst... og gerne sjovere, også for de der gemmer sig lidt, og føler sig lidt tilovers. Alle skal være med...
September 10, 2008
Som noget uventet er der kommet en extra opgave i projektet, som gør at der må umiddelbar turbo på forløbet.
For en uge siden fik jeg til opgave at udpege 2x10 piger og drenge... disse unge mennesker bliver belønnet med en tur til Sverige for at deltage i en miniturnering.
Som sådan ikke noget problem, men når vi taler om nogle skolebørn der spiller een gang om ugen, uden et egentlig niveau, og om hvem jeg end ikke kender tilnærmelsesvis navnene på... så så opgaven lidt vanskelig ud.
Jeg valgte at kigge udelukkende på potentialet, da det er fuldkommen urealistisk at tro at jeg kan få noget konkret ud af dem på to uger, inden turen går over til broderlandet.
Jeg fik sidehjælp (støttepædagog) og så sad jeg ellers og spottede ud over hallen og kunne så udpege egnede kandidater, som så blev griflet ned.
Jeg kunne godt mærke at det var noget der virkelig var ønsket hos eleverne, så der var lidt meget se mig hør mig hos enkelte.
jeg opdelte dem alle i 3 grupper og fortalte derpå hvilken gruppe der skulle hvad... skuffelsen i midtergruppen var hørbar, men sådan er sport jo også. Jeg tog drenge- og pigegruppen igennem et hurtigt kursus, i et system de vil være i stand til at kapere på 2 uger, og som hurtigt kan udbygges til et fuldt system, når vi engang kommer dertil. Vi brugte 1 t på at opsætte det og gennemføre spil, og det så ud til at de fik mere og mere styr på det... kun afbrudt enkelte gange af mig, for at påpege vigtige elementer, til forbedring af deres forståelse.
Den gruppe der var blevet vraget, blev mere og mere højrøstede og "rebelske" mens de spillede, da de naturligt følte sig sat udenfor... jeg måtte naturligvis give dem noget "kærlig" opmærksomhed når nu de havde så meget energi, samt fortælle om respekten for de kammerater, der faktisk gerne vil have en god aften ud af det, på trods af skuffelsen.
Da vi var færdige med denne første aften i miniforløbet, udtog jeg een extra pige til at tage med på turen, og der udbryd stor glæde og jubel da jeg fortalte at hun havde tilkæmpet sig denne oplevelse... hun have vist sig som en fokuseret fighter under aftenen, og det var dejligt at se den umiddelbare glæde hos ikke bare hende, men alle, over hendes succes.
jeg havde håbet at der havde været en tilsvarende reaktion hos bare een af drengene, hvilket jeg fortalte. Vil gerne at eleverne lære at man ikke skal give op... der kan opstå muligheder - og man kender ikke altid de kort der spilles på forhånd.
September 28, 2008
Forberedelserne til Sveriges turen var på plads, det var jo et minimum af tiltag, da alt andet ville være uoverskueligt. Til den 2. og sidste træning sørgede jeg får at ingen gentog sidste uges rolle, og jeg overlod det til eleverne selv at finde ud af spilsystemet undervejs. Resultatet blev som forventet, og eleverne følte ikke de havde lært noget... Sandheden er at de havde lært en masse, og den viden skulle jeg bare have ud af dem. De havde i løbet af træningen forholdt sig til de situationer de var kommet ud i, og havde fået feedback på deres valg og handlinger - Lærdom på 1. række.
På turen op igennem Sverige gik jeg rundt i bussen, og lod de udvalgte spillere komme med ønsker, om hvilken rolle de selv gerne ville udfylde. De havde jo fået muligheden for at forholde sig til flere end den ene jeg havde tildelt dem til 1. forberedelsestræning. Ved at lade deres ønsker og begrundelser komme til udtryk, vil deres engagement og motivation øges for at udfylde netop den rolle... Og med den korte forberedelsestid vil det være en meget vigtig faktor i jagten på succes.
Vi havde en times træning inden det blev alvor, og jeg viste en række korte og meget inspirerende videoklip som optakt. Hele træningen handlede kun om at få systemet lagt ind rytmisk i kroppen... Først en lille teknisk træning lagt i kontekst, efterfulgt af blot een gradvis mere kompleks øvelse. Spillerne gjorde det flot, og jeg så de begyndte at spire og blive fokuseret, som jeg ikke har set dem før.
Pigerne skulle denne dag spille to kampe og drengene een kamp. Der var en naturlig nervøsitet at spore, og vi snakkede kort om at det var i orden... det var jo 1. gang de skulle i gang med at spille en rigtig volleykamp.
Resultatet af dagens kampe blev at pigerne vandt den første over en relativt jævnbyrdig modstander... Spillet blev gradvist bedre og 2-1 sejren bragte glæde i lejren, og vi så frem imod kamp nr. to... I den kamp skulle vi møde et meget bedre hold. De spillede efter det mere komplekse system og havde spillere der havde mere volley under neglene. Den kamp gjorde mig meget stolt... Vi tabte 2-0 (3-0), men det spil som pigerne leverede var over al forventning, ind i kampen gik nogle elever der spillede volleyball og ud af kampen kom nogle volleyballspillere... Utroligt fokuserede og bevægelige... Tilstede i kampen - Dejligt!
Drengene var ikke længe om at overbevise mig om at de var klar til at vinde deres kamp, og de startede sikkert med et naturligt resultat til følge. De blev undervejs alt for ivrige og mistede overblikket hvilket gav sig udslag i panikaktioner og alt for højt spændingsniveau, og pludselig stod vi med en 5-sæts kamp foran os. Det lykkedes fint at få drengene på ret kurs, og vi vandt sikkert til sidst. Det var fantastisk at se drengenes energi, og at få den tøjlet var en spændende opgave.
Efter sådan et debut var vi alle glade og vi delte gladelig oplevelserne med hinanden. Det var ikke tidligere lykkedes for skolen at vinde en volleyballkamp, så det var noget der vakte begejstring at vi nu havde vendt bøtten.
På 2. dagen skulle vi atter spille mod de hold vi havde slået dagen før... Der var få ændringer i deres holdopstilling, men det spiller ikke væsentligt ind da niveauet er for svingende på begge sider... Det er mere øjeblikkets niveau der gælder. At vi have vundet dagen før kunne også blive et problem for os...
Pigerne fortsatte hvor de slap og rullede derudad... og der skete det spændende i kampen at jeg foretog en udskiftning, og reaktionen var at så kunne vi da ikke vinde, med det resultat, at vi begyndte ikke at vinde... For med den indstilling kan man selvfølgelig ikke vinde! Vi vandt dog 3-1, fordi vi løste opgaven og tog lektien med fra det ene sæt vi tabte.
Drengene kom skidt fra start og var ikke i stand til at få et overtag, hvilket resulterede i at vi kom bagud med to sæt, og jeg aftalte med drengene at vi skulle bevare roen og holde spændingsniveauet lige tilpas... Det lykkedes at justere de små ting og langsomt åd vi os ind i kampen, og vi stod efter en hård dyst klar til at spille det afgørende sæt. Drengene havde holdt aftalerne og det blev belønnet... Vi var fokuserede og holdt spændingsniveauet lige tilpas, og i det 5. sæt var det overhovedet ingen tvivl, vi vandt sikkert kampen til sidst.
Det var en fantastisk volleyrejse at se den udvikling der er gennemgået over de sidste par uger, og i særdeleshed over weekenden i Sverige. Jeg er meget stolt af resultatet og måden det er gjort på... Så tak for oplevelsen...
October 10, 2008
Denne tid er præget af, en for eleverne, voldsom *lektielæsning på skolen, og derfor oplever vi ikke en fyldt hal som vi plejer... det vil sige at antallet af spillere er i omegnen af 20+
Siden hjemkomsten har vi haft hyggetræning og spas. Det har været en klar milepæl at være af sted med dem alle sammen på den måde... Vi har nu et helt andet kendskab til hinanden.
Det har været interessant at bemærke hvorledes der nu er mere sult efter det strukturerede spil, og hvordan kravene til medspillere øges, men det har været vigtigt for mig at få rodet op i bunken igen, så ingen begynder at differentiere sig i et os og dem.
Så småt er vi begyndt at udvide konceptet til at inkludere struktureret bagspil, og som hver gang der laves tiltag der ændrer det vante, er der undren og forvirring. Historien fortæller at den slags hører til, og det nok skal gå alt sammen. Målet er at være klar med det om et par uger, hvor pigerne skal spille et par kampe mod en skole fra København. De skulle efter sigende være nogle skrappe piger, men den slags tager vi os ikke af.
*Lektielæsning om aftenen i gymnasietiden, er noget mange unge gemmer sig bag, som undskyldning for at lave en masse ting af social karakter i løbet af dagen... Desværre også af den slags med tomme kalorier.
Med en god prioritering og strukturering af tiden, vil man være i stand til at nå det man gerne vil, sidekammeratens skoleliv er jo ikke så anderledes, og de når måske det meste eller det hele... hvorfor mon?
Og hvorfor mon jeg har nogle tanker omkring dette - It takes one to know one!
October 28, 2008
Efterårsferien var normalt noget der signalerede at det var volley der nu stod på programmet på skolen. Det er ændret siden min ankomst, så der nu tilbydes volleyball så ofte som muligt. Det betyder at vi jo har været i gang et lille stykke tid nu. I denne sæson har vi fået tilbud, om en extra volleydag hver anden uge, når vi ramte perioden efter ferien. Det har så ligget og rumlet hvordan den skulle bruges bedst muligt, og vi har talt lidt om det i udvalget. Beslutningen er i sidste ende min, og jeg er kommet frem til den bedste løsning jeg kan tænke mig...
Ferien vel overstået, og jeg vidste at vi havde kort tid at gøre klar til pigernes kamp-arr., hvor CIS (Copenhagen International School) kom på besøg. Jeg havde tænkt mig at arbejde med at videreudvikle det vi var påbegyndt, hvilket ville være nærliggende. Da det i skolens officielle kalender er store rykind-dag på indendørs aktiviteter, heriblandt volley, betød det at da vi skulle til at i gang, stod jeg og kiggede på 37 unge mennesker. Det stod mig klart at jeg ikke ville være i stand til at arbejde med noget fremadrettet med dette positive problem. Jeg forsøgte, men meget druknede i mængde af nye spillere, som jeg var nødt til at være lidt for også, og ydermere er der kun plads til 36 aktive volleyball-spillere i en hal. Vi forsøgte at få det bedste ud af det, samtidig med at vi havde kampene for øje (Er ikke sikker på at alle fik den helt positive oplevelse med derfra, men svært at mærke når den sædvanlige nærhed går tabt)
Der vil over de næste par uger, sandsynligvis være et naturligt frafald, hvilket er synd, men alligevel at foretrække, da 40+ spillere ikke har mange chancer for en sjov oplevelse samtidig, i en hal med plads til 36 - Det leder mig frem til at denne extra dag, hver anden uge, vil blive brugt på de elever/spillere der viser særlige evner/talent for spillet. De vil udvikle sig hurtigere, og indirekte være med til at gøre de øvrige bedre, da de derved kan fremstå som spillemæssige rollemodeller.
Kampene mod CIS gik hen og blev et wake-up-call, for i modsætning til kampene oppe i Sverige, havde man nu en forventning til sig selv og sine holdkammerater. Det var en blandet oplevelse og bestemt lærerigt for pigerne. Begge CIS-hold vandt og resultatet blev i begge tilfælde 1-3, og en vurdering er at de bedste hold vandt, men vi kunne godt have vundet... vi evnede det bare ikke denne dag.
November 28, 2008
Vi har siden starten af efterårssæsonen været "plaget" af diverse "efterskolære" aktiviteter, så det naturlige frafald har været ganske mærkbart. Den slags er en naturlig del af sådan et forløb på en kostskole som Herlufsholm, men ingen siger at det ikke kan ændres.
Vores mål er at eleverne vælger volleyball frem for andre aktiviteter, eller arr. tingene så det passer med volleyball-skemaet. De første har fået påvirket omgivelserne så der ingen forhindringer er, og det er noget vi sætter pris på - Det er absolut cool at forklare sine omgivelser at man skal til volley.
Det vi lærer i hallen er noget unikt, og med tiden vil det blive mere og mere klart for den enkelte, hvad vi er i gang med.
At vi i denne periode har været ramt af naturligt frafald, gør at vi kan gå mere konkret til værks. Med et antal i omegnen af 24 i hallen, giver det en god mulighed for at være mere personligt tilstede for den enkelte i løbet af træningen. Nye er blomstret op, og enkelte har taget det næste skridt imod at spille rigtig volley. Jeg har haft gæstetræner/spiller med til en træning (een af mine spillere som jeg har arbejdet med i et år), og det var en spændende oplevelse for eleverne førstehånds at få et glimt af hvad de kan blive, hvis de skulle vælge at dedikere sig mere til volleyball. Vi demonstrerede nogle elementer i spillet med en højere sværhedsgrad end det vi endnu praktiserer i hallen.
Som et forsøg arr. jeg en kort "træningslejr" med teori inkl. videoklip og praksis, og det blev taget godt imod, så det er noget vi vil forsøge igen i det nye år. Jeg fortalte historien om hvad der lå til grund for beslutningen om at starte volleyball-projektet op på skolen, og hvor vi er på vej hen.
Vi nærmer os julen og ferien, og det kalder på nye udfordringer, når eleverne kommer tilbage til skolen. Hvad det er, vil jeg komme ind på snart...
February 3, 2009
Jeg vil forsøge at beskrive hvad målsætningen for det nye år er. I det nye år skal vi forsøge at få eleverne til at blive mere fysiske volleyballspillere. De skal blive bedre til afviklingen af smash, og skal derfor have bedre styr på de motoriske færdigheder omkring isæt og afsæt. Eleverne skal dybere ind i den dynamiske slagafvikling, for et mere eksplosivt angreb og et højere slagpkt. Da alle synes det også er det sjoveste, er det ikke svært at få dem motiveret til den slags. For at det kan lade sig gøre, er de også nødt til at få styr på de motorisk sværere fingerslag, da bolden ikke af sig selv ligger sig til rette oppe i luften.
I løbet af den første md er der sket en masse på oplevelseskontoen. Det har været tydeligt at der har manglet lidt at se frem til, som da vi sendte et par hold til Sverige for at spille i Sigtuna. I modsætning til et klubhold, og det sæsonforløb der er med turnering og kommende kampe, er det her noget helt andet, vi skal selv ud at opsøge oplevelserne.
Først fik vi koordineret fredagstræningen bedre, og derved deltog flere elever. Jeg havde i løbet af efteråret luftet muligheden for, at enkelte kunne komme ud at spille rigtige kampe på mit klubhold. Jeg tog et par af de dygtigste piger med ud at spille årets første kamp for mit damehold. De bidrog i allerhøjeste grad til en god oplevelse for både dem selv og holdet. De var blandt de bedste på banen og beviste at med den rette indstilling, og en smule talent, kan man nå temmelig langt på relativ kort tid. Stort mod og ansvar kendetegnede indsatsen. Jeg glæder mig til at gentage succesen. Det blev ikke til andet end personlig sejr, men det tæller også.
Pigerne fra 2.g skulle til skoleturnering og jeg udtog en næsten komplet trup. Jeg tog de spillere med der havde vist niveauet ved indsats og vilje, uanset niveau. Derved efterlod jeg en dygtig spiller derhjemme, men glædede mig over at to nye ville få chancen for en god oplevelse. Vi talte om at hele tiden spille rigtig volley, uanset hvad der ellers ville ske. Der var to puljer med fire i hver og semifinaler. Vi og Nykøbing bragte os i position til at spille puljefinale i den sidste kamp, ved begge at slå Maribo og Haslev. Vi spillede ikke nogen god kamp, men vandt en meget tæt 2-1 fordi vi trods alt var bedre og havde heldet med os. Vi spillede uden specielt mange vinderslag og var alt for forsigtige, selvom alle opfordringer gik på at give los og gå efter vindere. Som puljevindere fik vi den lette semifinale, og faldt med et brag i vores dårligst spillede kamp. Pigerne var ulykkelige over at de slet ikke var tilstede i kampen, men trods alt en god lektie i at det gælder om at være helt klar når muligheden byder sig, man får kun én chance. Vi har holdet til finalen, men ikke før pigerne VIL det.
onsdag den 21. april 2010
Intro til Volleyprojekt på Herlufsholm
Historien dækker en godt 2-årig periode, hvor jeg som volleyball coach på Herlufsholm kostskole, ville forsøge at skabe en ny volleykultur.
Jeg ville forsøge at bringe sporten ind som en del af de unges dagligdag. Det måtte gerne være et vægtigt grundlag for at vælge netop den kostskole, og der skulle være prestige i at spille volleyball. Planen var forsøgsvis at efterligne noget fra amerikansk college eller high school.
Det var elever der ikke havde forestillet sig at volleyball skulle være en del af deres liv. De var der for at lære boglige fag.
I tv blev der, for få år siden, sendt en dokumentar-serie om livet på kostskolen, og den er siden blevet genudsendt.
Jeg ville forsøge at bringe sporten ind som en del af de unges dagligdag. Det måtte gerne være et vægtigt grundlag for at vælge netop den kostskole, og der skulle være prestige i at spille volleyball. Planen var forsøgsvis at efterligne noget fra amerikansk college eller high school.
Det var elever der ikke havde forestillet sig at volleyball skulle være en del af deres liv. De var der for at lære boglige fag.
I tv blev der, for få år siden, sendt en dokumentar-serie om livet på kostskolen, og den er siden blevet genudsendt.
Min motivation
Siden nytår 2010 har jeg været tilknyttet Grønlands Volleyball Forbund (KVK) som Landstræner for Herrer. Denne side er tænkt som et redskab og en rejse igennem den proces.
Det er uden tvivl den største opgave endnu, for mig som volleyball coach, og det skal blive en spændende rejse.
Bag mig ligger en masse oplevelser og erfaringer. Jeg vil af og til dykke tilbage i små historier om nogle af de oplevelser. Faktisk vil jeg starte med een af de historier...
Det er uden tvivl den største opgave endnu, for mig som volleyball coach, og det skal blive en spændende rejse.
Bag mig ligger en masse oplevelser og erfaringer. Jeg vil af og til dykke tilbage i små historier om nogle af de oplevelser. Faktisk vil jeg starte med een af de historier...
tirsdag den 20. april 2010
En frisk start
Efter mange år vil jeg forsøge at videregive de oplevelser jeg har, og har haft, som volleyball coach.
At flytte et andet menneske, fra et sted i livet til et andet, er en stor ting. Og med det sagt handler det ikke kun om volleyball, men om mennesket. For nogle personer er deres sport bare så stor en del af deres liv, at de kan flyttes den vej.
Man synes ofte at man fejler, men når man ser hvordan man har påvirket andres liv, i en retning de selv har ønsket, fylder det alligevel een med en tro på, at man gør godt for andre mennesker. Deri ligger den store tilfredsstillelse.
Man skal ikke prædike en livsfilosofi, man skal leve den!
At flytte et andet menneske, fra et sted i livet til et andet, er en stor ting. Og med det sagt handler det ikke kun om volleyball, men om mennesket. For nogle personer er deres sport bare så stor en del af deres liv, at de kan flyttes den vej.
Man synes ofte at man fejler, men når man ser hvordan man har påvirket andres liv, i en retning de selv har ønsket, fylder det alligevel een med en tro på, at man gør godt for andre mennesker. Deri ligger den store tilfredsstillelse.
Man skal ikke prædike en livsfilosofi, man skal leve den!
Abonner på:
Opslag (Atom)
