Op til dette års GM havde jeg forventninger om at se nogle målrettede spillere der var skarpere end sidst jeg så dem. Det er årene med deltagelse i Island Games, der er den store gulerod for alle landsholdsrelevante spillere. Jeg havde dog allerede fået nedslående nyheder inden afrejsen, da én af de vigtigste spillere ikke kunne tage med til dette års Island Games, og ej heller ville være til stede ved dette års GM. En anden vigtig person ville også få problemer med at stille op til landsholdet, så jeg var klar over at jeg skulle være opmærksom på at erstatte nogle meget vigtige brikker på mit herre-landshold, og i organisationen omkring det.
I ugen inden min afrejse blev jeg forespurgt om jeg ville hjælpe KVK og også træde til som dame-landstræner, da den tidligere havde trukket sig med kort varsel. Jeg kunne godt se at det ville være den bedste løsning for alle parter, og efter lidt for og imod valgte jeg at træde til med en hjælpende hånd. Jeg fik tilknyttet en tidligere dame-landsholdsspiller som assistent, en pige ved navn Mia bosat i Nuuk.
Det var lykkedes mig at rykke ved programmet for afviklingen af GM2011, da sidste års endags-landsholdssamling umiddelbart efter stævnet, ikke var tilfredsstillende. Det hele startede derfor allerede inden jeg tog fra Danmark og var i fuld gang da jeg ankom til Nuuk. Der blev jeg mødt med nyheden om at der var valgt en ny formand i KVK. I betragtning af at jeg skulle finde nye herrespillere og forholde mig til en helt ny gruppe af damespillere på betragteligt mindre tid end sidst, var tanken om ny formand ikke just på min ønskeseddel. Samtidig stod det klart at nogle spillerne ikke var mødt op i en form der var ønskelig. Alt i alt var min situation ikke helt på højde med det jeg havde forventet bare 2 uger tidligere.
Til dette års GM bestod herresiden af PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), AVI (Maniitsoq), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut). De 5 hold præsterede en turnering, med en helt "forkert" vinder, da AVI genvandt titlen, med et hæverløst, skadesplaget hold. Med de klogeste og mest kølige hoveder kunne de stjæle titlen fra PVN i en rodet 5-sæts finale.
På damesiden var det PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut) der skulle præsentere grønlandsk damevolley for mig. Som jeg også venligt har fortalt spillerne har damevolley ikke et reelt niveau på Grønland, men derfor kan enkelte spillere godt lyse op og vise deres talent på banen. I mange år har GSS taget sig af titlerne, men PVN formåede at blive mestre i en fin 5-sæts finale mod netop GSS.
Jeg havde besvær med at finde center-emner, så jeg var meget åben omkring valg af dem til bruttolandsholdstruppen. Jeg var nødt til at se hvordan deres respons ville være på min coaching. Når en spillers baggrund er ukendt, gælder det om at få fundet frem til det, der gør netop den spiller interessant. Derudover åbnede jeg døren for de dokumenterede talenter på damesiden, som jeg ikke havde set i aktion.
Træningslejren gik forrygende, og det var muligt at se en fremtid for damelandsholdet. Det lykkedes at få implementeret de elementer jeg gerne ville på begge hold, så der blot mangler gentagelse, gentagelse, gentagelse. Da jeg skulle slanke begge landshold, var der på herreholdet ingen slinger i valsen, da det gav sig selv efter et par velvoksne udeblivelser. Det efterlod mig så stadig med en udfordring m.h.t. at besætte de forskellige positioner. Udskillelsen på dameholdet var forbundet med flere tanker og der var flere uløste spørgsmål, som tiden måtte give svar på. Der blev slanket ud fra hvem der fyldte rummet omkring sig, og hvem der ikke gjorde. Der blev sat udfordringer i udsigt for de der lå på vippen, og det blev gjort med åben og direkte dialog.
Det var en fornøjelse at se udviklingen fra vaklende til ekspressiv boldomgang, og især på damesiden var det udtalt. Det er også en glæde at finde talentet der hvor ingen tidligere har ledt. Både herre- og damelandsholdet ser ud til at bestå af spillere der er meget modtagelige for de metoder jeg benytter. Jeg håber at de der blev sorteret fra fik noget med fra samlingen, og de der blev udfordret tager handsken op og viser mig hvem de er.
onsdag den 15. juni 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)
