onsdag den 5. maj 2010

Visit i den danske landsholdslejr 1

Det danske herre-landshold er samlet i disse dage. Holdet skal spille kvalifikation op til EM, og jeg skal efter aftale med landstræner Fred Sturm besøge et par træningssamlinger for at drage erfaringer.

Situationen er sikkert ikke helt sammenlignelig med "mit eget" landshold, men det er netop den erfaring jeg skal drage. Jeg forventer ikke at der gennemføres et træningsforløb som med et klubhold, og jeg ser frem til at observere hvor focus i træningspasset er. Det bliver også interessant at se hvor de enkeltes spændingsniveau er i forhold til dem selv og hinanden.

Jeg har set landsholdet spille kampe, men ikke nær nok da det jo ikke er fashionabelt tv, hvilket er en helt anden politisk snak, og ikke for alvor, da det har været opvisningskampe. Kampen mod Kroatien er vigtig, og derfor forventer jeg at mærke en åbenlys tændning til træningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar