Talentcenter Øst - Drenge

Som en optakt til denne sæson blev der afholdt et såkaldt træner-symposium, hvor flere af landets trænere blev samlet en weekend. Der var programlagt flere foredrag af trænere og topfolk i dansk volley, deriblandt den danske landstræner Fred Sturm, som jeg havde kontakt med under landsholdets samling over sommeren 2010.

Selve programmet var lovende, men levede ikke op til mine forventninger, da jeg ikke blev ovenud inspireret. Et indlæg af Stig Eiberg om genetik stod alene som brugbart. Der var indblik i et par træneres tanker omkring deres karriere hidtil og deres hold, samt et par historier fra toppen af volleydanmark, heriblandt en præsentation af Danmarks ansøgning til EM for herrer i samarbejde med Polen.

I en pause tog Fred Sturm fat i mig, og spurgte om jeg var interesseret i at hjælpe til med talentarbejde i de såkaldte talentcentre under DVBF. Umiddelbart var det ikke noget jeg før havde haft interesse i, men det betyder noget når landstræneren ønsker noget af en. Fred Sturm er én jeg gerne vil arbejde sammen med, så jeg indvilligede i at se om det var noget for mig.

Et TC-træningspas afvikles i 2 større grupper A+B1 og B2+C, og de grupper er yderligere opdelt i 2 mindre grupper, C er begyndere, B er de dygtigere, og A er kandidaterne til ungdomslandsholdene. Jeg blev sat sammen med Martin Siig, om gruppe A og B2. Martin Siig har det daglige ansvar for drengene i TC-regi Øst, kun underlagt Fred Sturm med det overordnede ansvar.

I begyndelsen tog jeg rollen som observant, for at se hvordan det hele foregik, og finde ud af hvordan der blev arbejdet med de enkelte elementer i TC-regi. Meningen er at det skal være en volleyball-skole, hvor det handler udelukkende om at dygtiggøre sig uden tanke på sejre. Jeg noterede mig dog at der blev spillet meget om sejre i de små spil, og i min optik ikke helt i tråd med grundtanken.

Det var en uvant rolle for mig, da jeg altid har stået med dirigentstokken, og den gik også hen og blev temmelig uinspirerende. De ønskede af mig at jeg kom med mere maskingeværs-feedback, men da det ikke er min stil undlod jeg dette efter et par forsøg. Enten kunne jeg fortsætte uden en drivende motivation, jeg kunne trække mig, eller jeg kunne kaste mine æg ind i kampen.

Jeg havde en dialog med Fred Sturm, hvor han ønskede at høre mit syn på hele set-uppet omkring TC. Han lod mig forstå at han var glad for min filosofi omkring det hele, og hvis det var muligt måtte jeg gerne bidrage yderligere og synliggøre mig mere i trænerbilledet.

Jeg benytter en mere personlig dialog med spilleren, hvor jeg går tæt på vedkommende. Det betyder at jeg ikke kommer hele vejen rundt hver gang, men jeg tror på at det hjælper den enkelte i højere grad, til en hurtig udvikling. Jeg valgte at coache spillerne i det små, og det gav mig nogle åndehuller, hvor jeg følte at jeg bidrog bedst muligt.

Jeg har haft størst fornøjelse af de gange hvor jeg har haft et eget helt hold til tematræning. Her gælder det om at inspirere, og få visualiseret for spillerne hvordan de effektivt dygtiggør sig, så de får succes nok til at fastholde motivationen. Der er ikke noget bedre end fornemmelsen af spillere der føler at nu bliver der lagt ting i deres rygsæk, så de kan blive dygtige volleyball-spillere.