Der var indkaldt til landsholdssamling i Nuuk som forberedelse til Island Games. Spillere var fløjet ind fra byerne langs vestkysten, desværre var ingen spillere fra østkysten kommet i betragtning til denne samling. Ved samlingen efter GM havde jeg sørget for at holde alle optaget, i et program der dækkede det meste af dagen, og denne gang ville jeg give dem lidt mere fritid.
Jeg indledte som sædvanlig med et møde hvor vi gennemgår spilsystemer og –koncept. Derudover blev de præsenteret for program, samt en test af tillid og ærlighed. Jeg har holdt et lille øje spillernes træningsindsats, og når jeg spørger til den deres skal det gerne stemme overens med det jeg ved, og ikke med det de tror jeg helst vil høre. Det er vigtigt for mig at opbygge tillid fra spillerne, for at skabe en hurtigere udvikling hos den enkelte. Det er nemmest at arbejde med sandheder, hvor tilliden kan arbejde begge veje.
Jeg tror på at vi alle kan fejle, og vi skal videre og vise at vi lærer af dem. Derfor benytter jeg en 3-fejlsregel, én kan ske, to er en tendens og tre er en vane. Vi skal ikke honorere de forkerte vaner, og graden af konsekvensen afspejler graden af fejlen. Udeblivelse er i den grove kategori, og det gav to talentfulde og dygtige herrespillere dårlige kort på hånden til det endelige cut. Det er ekstra ærgerligt, når man havde indtryk af at de gerne ville landsholdet, og de var en del af de planer man havde for den endelige trup.
Den første træning er næsten altid rodet og forvirret, og det er vigtigt at spillerne er klar over, eller i det mindste har tillid til, at der er en plan med det hele. De uskønne fejl afløses da også af dynamisk og velsmurt volley i løbet af kort tid, hvor spillerne vokser i takt med en større indsigt, forståelse og accept. Det er vigtigt for udøverens udvikling at de acceptere at en given vej kan være den rigtige, da uhensigtsmæssige fremgangsmetoder kan være svære at give slip på, hvis de er blevet en vane. Der var især én der formåede at flytte sit niveau betragteligt ved hjælp af ny viden, som blev videregivet under samlingen efter GM. Det blev gjort klart hvad der skulle til for at opfylde spillerens drøm om at komme på landsholdet, da niveauet på det tidspunkt ikke var acceptabelt i den henseende. Så meget des større er glæden, at opleve så markant en stigning blot ved at ændre en dårlig vane. Med den korrekte coaching og den rigtige motivation kan man rykke grænser, som måske har syntes umulige at bryde. Spilleren blev ikke blot udtaget til landsholdet, men var også et af de sikreste valg.
Jeg udpegede relativt tidligt holdenes anførere og viceanførere. Så snart jeg var sikker på at de var de rette fandt jeg ingen grund til at vente. For at øge deres ansvarsfølelse blev de involveret i processen omkring udtagelsen, samt medbestemmelse om hvilken spiller der skulle med på en lærlingeplads. Det var interessant at høre deres udlæg, og hvilke tanker de havde omkring det.
De enkelte træningspas var opbygget i spilnære øvelser, hvor der var indlagt forskellige opgaver og fokus. Tidligere erfaringer har vist at holdene bliver bedre i løbet af stævnet, som de får samspillet ind under huden, og det forsøgte jeg at gøre mest mulig brug af.
For at finde frem til de rette vindertyper opfandt jeg et spil, som faldt i god jord hos spillerne. Desværre var der ingen overraskelser imellem, men forhåbentlig blev det tydeligt for spillerne selv, hvem det er der skal have bolden når det bliver "crunch-time".
Under selve udtagelsessamtalerne var anfører og viceanfører, med samt assistenttræneren for damernes vedkommende, med som bisiddere. Jeg vil tro at det var en speciel følelse at være med, da det af og til blev lidt emotionelt for damernes vedkommende, når de var så tæt på personen, både følelsesmæssigt privat og fysisk her og nu. Alle afslag blev modtaget med forståelse, da jeg gav håb om en fremtid, og for herrernes vedkommende var de selvvalgte.
Det blev en logistisk udfordring at håndtere både dame- og herrehold, og der var ønsker om at jeg havde mere tid sammen med det enkelte hold, uden for banen vel at mærke. Der var også positive tilkendegivelser om at det var rart at man var lidt mere sammen holdene imellem. Det er noget jeg må tage til efterretning og finde en balance. Det vigtigste er at jeg kan finde mig selv i det hele.
tirsdag den 5. juli 2011
onsdag den 15. juni 2011
GM 2011 i Nuuk – Gensynet med Grønland
Op til dette års GM havde jeg forventninger om at se nogle målrettede spillere der var skarpere end sidst jeg så dem. Det er årene med deltagelse i Island Games, der er den store gulerod for alle landsholdsrelevante spillere. Jeg havde dog allerede fået nedslående nyheder inden afrejsen, da én af de vigtigste spillere ikke kunne tage med til dette års Island Games, og ej heller ville være til stede ved dette års GM. En anden vigtig person ville også få problemer med at stille op til landsholdet, så jeg var klar over at jeg skulle være opmærksom på at erstatte nogle meget vigtige brikker på mit herre-landshold, og i organisationen omkring det.
I ugen inden min afrejse blev jeg forespurgt om jeg ville hjælpe KVK og også træde til som dame-landstræner, da den tidligere havde trukket sig med kort varsel. Jeg kunne godt se at det ville være den bedste løsning for alle parter, og efter lidt for og imod valgte jeg at træde til med en hjælpende hånd. Jeg fik tilknyttet en tidligere dame-landsholdsspiller som assistent, en pige ved navn Mia bosat i Nuuk.
Det var lykkedes mig at rykke ved programmet for afviklingen af GM2011, da sidste års endags-landsholdssamling umiddelbart efter stævnet, ikke var tilfredsstillende. Det hele startede derfor allerede inden jeg tog fra Danmark og var i fuld gang da jeg ankom til Nuuk. Der blev jeg mødt med nyheden om at der var valgt en ny formand i KVK. I betragtning af at jeg skulle finde nye herrespillere og forholde mig til en helt ny gruppe af damespillere på betragteligt mindre tid end sidst, var tanken om ny formand ikke just på min ønskeseddel. Samtidig stod det klart at nogle spillerne ikke var mødt op i en form der var ønskelig. Alt i alt var min situation ikke helt på højde med det jeg havde forventet bare 2 uger tidligere.
Til dette års GM bestod herresiden af PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), AVI (Maniitsoq), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut). De 5 hold præsterede en turnering, med en helt "forkert" vinder, da AVI genvandt titlen, med et hæverløst, skadesplaget hold. Med de klogeste og mest kølige hoveder kunne de stjæle titlen fra PVN i en rodet 5-sæts finale.
På damesiden var det PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut) der skulle præsentere grønlandsk damevolley for mig. Som jeg også venligt har fortalt spillerne har damevolley ikke et reelt niveau på Grønland, men derfor kan enkelte spillere godt lyse op og vise deres talent på banen. I mange år har GSS taget sig af titlerne, men PVN formåede at blive mestre i en fin 5-sæts finale mod netop GSS.
Jeg havde besvær med at finde center-emner, så jeg var meget åben omkring valg af dem til bruttolandsholdstruppen. Jeg var nødt til at se hvordan deres respons ville være på min coaching. Når en spillers baggrund er ukendt, gælder det om at få fundet frem til det, der gør netop den spiller interessant. Derudover åbnede jeg døren for de dokumenterede talenter på damesiden, som jeg ikke havde set i aktion.
Træningslejren gik forrygende, og det var muligt at se en fremtid for damelandsholdet. Det lykkedes at få implementeret de elementer jeg gerne ville på begge hold, så der blot mangler gentagelse, gentagelse, gentagelse. Da jeg skulle slanke begge landshold, var der på herreholdet ingen slinger i valsen, da det gav sig selv efter et par velvoksne udeblivelser. Det efterlod mig så stadig med en udfordring m.h.t. at besætte de forskellige positioner. Udskillelsen på dameholdet var forbundet med flere tanker og der var flere uløste spørgsmål, som tiden måtte give svar på. Der blev slanket ud fra hvem der fyldte rummet omkring sig, og hvem der ikke gjorde. Der blev sat udfordringer i udsigt for de der lå på vippen, og det blev gjort med åben og direkte dialog.
Det var en fornøjelse at se udviklingen fra vaklende til ekspressiv boldomgang, og især på damesiden var det udtalt. Det er også en glæde at finde talentet der hvor ingen tidligere har ledt. Både herre- og damelandsholdet ser ud til at bestå af spillere der er meget modtagelige for de metoder jeg benytter. Jeg håber at de der blev sorteret fra fik noget med fra samlingen, og de der blev udfordret tager handsken op og viser mig hvem de er.
I ugen inden min afrejse blev jeg forespurgt om jeg ville hjælpe KVK og også træde til som dame-landstræner, da den tidligere havde trukket sig med kort varsel. Jeg kunne godt se at det ville være den bedste løsning for alle parter, og efter lidt for og imod valgte jeg at træde til med en hjælpende hånd. Jeg fik tilknyttet en tidligere dame-landsholdsspiller som assistent, en pige ved navn Mia bosat i Nuuk.
Det var lykkedes mig at rykke ved programmet for afviklingen af GM2011, da sidste års endags-landsholdssamling umiddelbart efter stævnet, ikke var tilfredsstillende. Det hele startede derfor allerede inden jeg tog fra Danmark og var i fuld gang da jeg ankom til Nuuk. Der blev jeg mødt med nyheden om at der var valgt en ny formand i KVK. I betragtning af at jeg skulle finde nye herrespillere og forholde mig til en helt ny gruppe af damespillere på betragteligt mindre tid end sidst, var tanken om ny formand ikke just på min ønskeseddel. Samtidig stod det klart at nogle spillerne ikke var mødt op i en form der var ønskelig. Alt i alt var min situation ikke helt på højde med det jeg havde forventet bare 2 uger tidligere.
Til dette års GM bestod herresiden af PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), AVI (Maniitsoq), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut). De 5 hold præsterede en turnering, med en helt "forkert" vinder, da AVI genvandt titlen, med et hæverløst, skadesplaget hold. Med de klogeste og mest kølige hoveder kunne de stjæle titlen fra PVN i en rodet 5-sæts finale.
På damesiden var det PVN (Nuuk), GSS (Nuuk), IVK (Ilulissat) og KTVI (Kangaamiut) der skulle præsentere grønlandsk damevolley for mig. Som jeg også venligt har fortalt spillerne har damevolley ikke et reelt niveau på Grønland, men derfor kan enkelte spillere godt lyse op og vise deres talent på banen. I mange år har GSS taget sig af titlerne, men PVN formåede at blive mestre i en fin 5-sæts finale mod netop GSS.
Jeg havde besvær med at finde center-emner, så jeg var meget åben omkring valg af dem til bruttolandsholdstruppen. Jeg var nødt til at se hvordan deres respons ville være på min coaching. Når en spillers baggrund er ukendt, gælder det om at få fundet frem til det, der gør netop den spiller interessant. Derudover åbnede jeg døren for de dokumenterede talenter på damesiden, som jeg ikke havde set i aktion.
Træningslejren gik forrygende, og det var muligt at se en fremtid for damelandsholdet. Det lykkedes at få implementeret de elementer jeg gerne ville på begge hold, så der blot mangler gentagelse, gentagelse, gentagelse. Da jeg skulle slanke begge landshold, var der på herreholdet ingen slinger i valsen, da det gav sig selv efter et par velvoksne udeblivelser. Det efterlod mig så stadig med en udfordring m.h.t. at besætte de forskellige positioner. Udskillelsen på dameholdet var forbundet med flere tanker og der var flere uløste spørgsmål, som tiden måtte give svar på. Der blev slanket ud fra hvem der fyldte rummet omkring sig, og hvem der ikke gjorde. Der blev sat udfordringer i udsigt for de der lå på vippen, og det blev gjort med åben og direkte dialog.
Det var en fornøjelse at se udviklingen fra vaklende til ekspressiv boldomgang, og især på damesiden var det udtalt. Det er også en glæde at finde talentet der hvor ingen tidligere har ledt. Både herre- og damelandsholdet ser ud til at bestå af spillere der er meget modtagelige for de metoder jeg benytter. Jeg håber at de der blev sorteret fra fik noget med fra samlingen, og de der blev udfordret tager handsken op og viser mig hvem de er.
tirsdag den 3. maj 2011
Talentcenter Øst - Drenge
Som en optakt til denne sæson blev der afholdt et såkaldt træner-symposium, hvor flere af landets trænere blev samlet en weekend. Der var programlagt flere foredrag af trænere og topfolk i dansk volley, deriblandt den danske landstræner Fred Sturm, som jeg havde kontakt med under landsholdets samling over sommeren 2010.
Selve programmet var lovende, men levede ikke op til mine forventninger, da jeg ikke blev ovenud inspireret. Et indlæg af Stig Eiberg om genetik stod alene som brugbart. Der var indblik i et par træneres tanker omkring deres karriere hidtil og deres hold, samt et par historier fra toppen af volleydanmark, heriblandt en præsentation af Danmarks ansøgning til EM for herrer i samarbejde med Polen.
I en pause tog Fred Sturm fat i mig, og spurgte om jeg var interesseret i at hjælpe til med talentarbejde i de såkaldte talentcentre under DVBF. Umiddelbart var det ikke noget jeg før havde haft interesse i, men det betyder noget når landstræneren ønsker noget af en. Fred Sturm er én jeg gerne vil arbejde sammen med, så jeg indvilligede i at se om det var noget for mig.
Et TC-træningspas afvikles i 2 større grupper A+B1 og B2+C, og de grupper er yderligere opdelt i 2 mindre grupper, C er begyndere, B er de dygtigere, og A er kandidaterne til ungdomslandsholdene. Jeg blev sat sammen med Martin Siig, om gruppe A og B2. Martin Siig har det daglige ansvar for drengene i TC-regi Øst, kun underlagt Fred Sturm med det overordnede ansvar.
I begyndelsen tog jeg rollen som observant, for at se hvordan det hele foregik, og finde ud af hvordan der blev arbejdet med de enkelte elementer i TC-regi. Meningen er at det skal være en volleyball-skole, hvor det handler udelukkende om at dygtiggøre sig uden tanke på sejre. Jeg noterede mig dog at der blev spillet meget om sejre i de små spil, og i min optik ikke helt i tråd med grundtanken.
Det var en uvant rolle for mig, da jeg altid har stået med dirigentstokken, og den gik også hen og blev temmelig uinspirerende. De ønskede af mig at jeg kom med mere maskingeværs-feedback, men da det ikke er min stil undlod jeg dette efter et par forsøg. Enten kunne jeg fortsætte uden en drivende motivation, jeg kunne trække mig, eller jeg kunne kaste mine æg ind i kampen.
Jeg havde en dialog med Fred Sturm, hvor han ønskede at høre mit syn på hele set-uppet omkring TC. Han lod mig forstå at han var glad for min filosofi omkring det hele, og hvis det var muligt måtte jeg gerne bidrage yderligere og synliggøre mig mere i trænerbilledet.
Jeg benytter en mere personlig dialog med spilleren, hvor jeg går tæt på vedkommende. Det betyder at jeg ikke kommer hele vejen rundt hver gang, men jeg tror på at det hjælper den enkelte i højere grad, til en hurtig udvikling. Jeg valgte at coache spillerne i det små, og det gav mig nogle åndehuller, hvor jeg følte at jeg bidrog bedst muligt.
Jeg har haft størst fornøjelse af de gange hvor jeg har haft et eget helt hold til tematræning. Her gælder det om at inspirere, og få visualiseret for spillerne hvordan de effektivt dygtiggør sig, så de får succes nok til at fastholde motivationen. Der er ikke noget bedre end fornemmelsen af spillere der føler at nu bliver der lagt ting i deres rygsæk, så de kan blive dygtige volleyball-spillere.
Selve programmet var lovende, men levede ikke op til mine forventninger, da jeg ikke blev ovenud inspireret. Et indlæg af Stig Eiberg om genetik stod alene som brugbart. Der var indblik i et par træneres tanker omkring deres karriere hidtil og deres hold, samt et par historier fra toppen af volleydanmark, heriblandt en præsentation af Danmarks ansøgning til EM for herrer i samarbejde med Polen.
I en pause tog Fred Sturm fat i mig, og spurgte om jeg var interesseret i at hjælpe til med talentarbejde i de såkaldte talentcentre under DVBF. Umiddelbart var det ikke noget jeg før havde haft interesse i, men det betyder noget når landstræneren ønsker noget af en. Fred Sturm er én jeg gerne vil arbejde sammen med, så jeg indvilligede i at se om det var noget for mig.
Et TC-træningspas afvikles i 2 større grupper A+B1 og B2+C, og de grupper er yderligere opdelt i 2 mindre grupper, C er begyndere, B er de dygtigere, og A er kandidaterne til ungdomslandsholdene. Jeg blev sat sammen med Martin Siig, om gruppe A og B2. Martin Siig har det daglige ansvar for drengene i TC-regi Øst, kun underlagt Fred Sturm med det overordnede ansvar.
I begyndelsen tog jeg rollen som observant, for at se hvordan det hele foregik, og finde ud af hvordan der blev arbejdet med de enkelte elementer i TC-regi. Meningen er at det skal være en volleyball-skole, hvor det handler udelukkende om at dygtiggøre sig uden tanke på sejre. Jeg noterede mig dog at der blev spillet meget om sejre i de små spil, og i min optik ikke helt i tråd med grundtanken.
Det var en uvant rolle for mig, da jeg altid har stået med dirigentstokken, og den gik også hen og blev temmelig uinspirerende. De ønskede af mig at jeg kom med mere maskingeværs-feedback, men da det ikke er min stil undlod jeg dette efter et par forsøg. Enten kunne jeg fortsætte uden en drivende motivation, jeg kunne trække mig, eller jeg kunne kaste mine æg ind i kampen.
Jeg havde en dialog med Fred Sturm, hvor han ønskede at høre mit syn på hele set-uppet omkring TC. Han lod mig forstå at han var glad for min filosofi omkring det hele, og hvis det var muligt måtte jeg gerne bidrage yderligere og synliggøre mig mere i trænerbilledet.
Jeg benytter en mere personlig dialog med spilleren, hvor jeg går tæt på vedkommende. Det betyder at jeg ikke kommer hele vejen rundt hver gang, men jeg tror på at det hjælper den enkelte i højere grad, til en hurtig udvikling. Jeg valgte at coache spillerne i det små, og det gav mig nogle åndehuller, hvor jeg følte at jeg bidrog bedst muligt.
Jeg har haft størst fornøjelse af de gange hvor jeg har haft et eget helt hold til tematræning. Her gælder det om at inspirere, og få visualiseret for spillerne hvordan de effektivt dygtiggør sig, så de får succes nok til at fastholde motivationen. Der er ikke noget bedre end fornemmelsen af spillere der føler at nu bliver der lagt ting i deres rygsæk, så de kan blive dygtige volleyball-spillere.
torsdag den 24. februar 2011
Aflysning af rundrejse i Grønland
I forbindelse med et trænerjob er der en arbejdsrytme, og det er også tilfældet med min tilknytning til det grønlandske herrelandshold. Jeg er til stede ved deres mesterskabskampe, hvor jeg udtager årets landshold, og gerne samler dem en enkelt dag. Senere på året er der en rundrejse i Grønland, for at besøge klubberne hvori spillerne har deres daglige gang. Jeg ser gerne at der arbejdes imod at få en landsholdssamling som optakt til træningssæsonen. Det vil være vigtigt for at indarbejde specifikke ting og skabe grobund for motivation hos spillerne, der har en lang sæson foran sig frem imod GM.
Jeg havde klargjort min ankomst med skrivelser til spillerne, og de glædede sig til mit besøg, hvor jeg skulle se hvordan de havde taget imod mine input, og hvordan de havde arbejdet med de ting jeg havde pålagt dem hver især. Nogen havde jeg været mere i kontakt med end andre, da ikke alle har lige adgang til internet på Grønland, hvilket måske er den største udfordring jeg står over for i forbindelse med mit arbejde med spillerne.
Kort tid før min afrejse lyder beskeden, at der ikke var midler til at bringe trænerteamet op og rundt i Grønland. Det var selvfølgelig ærgerligt for mig, da jeg have set meget frem til at komme rundt til hver enkelt og få et bedre indblik i deres hverdag, og bare se mere af landet. Til GM er det hele lokaliseret omkring en hal og den by der omgiver hallen, en rundrejse giver så meget mere kulturelt.
I perioden siden mit seneste besøg har jeg været i kontakt med 5 spillere, enten på mail eller over tlf. Det skal blive spændende at se hvordan de fremstår når jeg ser dem igen, sammenlignet med de øvrige i landsholdstruppen. Det er dog ikke alle 5 jeg skal op at vurdere, da enkelte har fået en ny hverdag som ikke indbefatter volleyball. Det er med stor spænding jeg møder dem igen, for hvordan er det gået med de øvrige!
Jeg havde klargjort min ankomst med skrivelser til spillerne, og de glædede sig til mit besøg, hvor jeg skulle se hvordan de havde taget imod mine input, og hvordan de havde arbejdet med de ting jeg havde pålagt dem hver især. Nogen havde jeg været mere i kontakt med end andre, da ikke alle har lige adgang til internet på Grønland, hvilket måske er den største udfordring jeg står over for i forbindelse med mit arbejde med spillerne.
Kort tid før min afrejse lyder beskeden, at der ikke var midler til at bringe trænerteamet op og rundt i Grønland. Det var selvfølgelig ærgerligt for mig, da jeg have set meget frem til at komme rundt til hver enkelt og få et bedre indblik i deres hverdag, og bare se mere af landet. Til GM er det hele lokaliseret omkring en hal og den by der omgiver hallen, en rundrejse giver så meget mere kulturelt.
I perioden siden mit seneste besøg har jeg været i kontakt med 5 spillere, enten på mail eller over tlf. Det skal blive spændende at se hvordan de fremstår når jeg ser dem igen, sammenlignet med de øvrige i landsholdstruppen. Det er dog ikke alle 5 jeg skal op at vurdere, da enkelte har fået en ny hverdag som ikke indbefatter volleyball. Det er med stor spænding jeg møder dem igen, for hvordan er det gået med de øvrige!
lørdag den 14. august 2010
GM 2010 i Maniitsoq - Mødet med grønlandsk volley
Som nyudnævnt landstræner for det grønlandske herrelandshold var den første opgave at udtage et landshold. Det skulle gøres ved de Grønlandske Mesterskaber (GM) 2010. Byen Maniitsoq var værtsby for GM 2010 og derfor destination for min første rejse til Grønland.
Volleyball i Grønland er ikke en stor sport, det var klart allerede inden afrejsen fra Danmark. 6 hold var tilmeldt GM 2010 for herrer, og deriblandt var de forsvarende mestre ikke at finde. GSS (Nuuk) kunne ikke stille hold, så det var op til PVN (Nuuk), AVK (Maniitsoq), IVK (Ilulissat), KTVI (Kangaamiut), TVK (Tasiilaq), og G44 (Qeqertarsuaq) at finde en ny Grønlandsmester.
Det første indtryk var at det ikke er overvældende højde og fysik der præger spillerlandskabet, men derimod en blandet skare af meget forskellig fysik, alder og talent. Een ting slog dog igennem, og det var den åbenlyse glæde ved spillet.
Under kampene benyttede jeg et dertil indrettet skema til at vurdere de enkelte spilleres formåen, baseret på offensive og defensive kvaliteter samt personlighed og mentale tilstand.
Efter dag 1 havde jeg skitseret en trup og dag 2 bekræftede mine overvejelser, og det begyndte at se interessant ud. Dag 3 var delvis spild af tid, men sammen med semifinaledagen kunne jeg se hvor jeg skulle skære fra og til. Truppen var dog ikke på plads og de løse ender blev først bundet sammen på finaledagen.
14 spillere blev udtaget, og de var bredt repræsenteret fra de deltagende klubber. Sammensat som hold var det en meget homogen flok, ikke blot hvad angår højde og fysik, men også, hvilket er vigtigt, en god indstilling og sund respekt for sine medspillere. For mig var den vigtigste spillemæssige egenskab hos en gruppe af spillerne en fantastisk råstyrke og viljen til at bruge den.
GM 2010 blev vundet af AVK (Maniitsoq) med finalesejr over IVK (Ilulissat)
Volleyball i Grønland er ikke en stor sport, det var klart allerede inden afrejsen fra Danmark. 6 hold var tilmeldt GM 2010 for herrer, og deriblandt var de forsvarende mestre ikke at finde. GSS (Nuuk) kunne ikke stille hold, så det var op til PVN (Nuuk), AVK (Maniitsoq), IVK (Ilulissat), KTVI (Kangaamiut), TVK (Tasiilaq), og G44 (Qeqertarsuaq) at finde en ny Grønlandsmester.
Det første indtryk var at det ikke er overvældende højde og fysik der præger spillerlandskabet, men derimod en blandet skare af meget forskellig fysik, alder og talent. Een ting slog dog igennem, og det var den åbenlyse glæde ved spillet.
Under kampene benyttede jeg et dertil indrettet skema til at vurdere de enkelte spilleres formåen, baseret på offensive og defensive kvaliteter samt personlighed og mentale tilstand.
Efter dag 1 havde jeg skitseret en trup og dag 2 bekræftede mine overvejelser, og det begyndte at se interessant ud. Dag 3 var delvis spild af tid, men sammen med semifinaledagen kunne jeg se hvor jeg skulle skære fra og til. Truppen var dog ikke på plads og de løse ender blev først bundet sammen på finaledagen.
14 spillere blev udtaget, og de var bredt repræsenteret fra de deltagende klubber. Sammensat som hold var det en meget homogen flok, ikke blot hvad angår højde og fysik, men også, hvilket er vigtigt, en god indstilling og sund respekt for sine medspillere. For mig var den vigtigste spillemæssige egenskab hos en gruppe af spillerne en fantastisk råstyrke og viljen til at bruge den.
GM 2010 blev vundet af AVK (Maniitsoq) med finalesejr over IVK (Ilulissat)
lørdag den 15. maj 2010
Visit i den danske landsholdslejr 3
Det var interessant at overvære landsholdssamlingen, og jeg vil gentage det ved lejlighed. Selve forløbet var ikke anderledes end den træning jeg udfører. I forhold til at det var op til game-day oplevede jeg ikke nogen speciel tænding. De unge joker med hinanden og de erfarne er mere fokuseret. Der blev arbejdet meget lidt med de enkelte, er dog sikker på at der bliver brugt tid på det i et andet forum. Som landshold handler det dog mere om spillestil end om udvikling af teknik.
Fokus var på serv og pipe-angreb. At benytte pipe (hurtig bold fra bagspiller over midten) som udvej er relativt nyt for det danske landshold. Men da det var den største succes i kampen, er det en vej der bare skal følges. Jeg er selv fortaler for den udvikling i spillet.
Spillere på det niveau er også kun mennesker, de spiller bare bold på et andet plan, så alt omkring holdet og rollefordelinger er det samme som i andre sociale grupper, og overbevisninger er lige så tunge at ændre på, og modargumenterne lige så dårlige.
Fred Sturm, den danske landstræner, er et meget behageligt menneske med stor respekt for individet, og man mødes fuldkommen fordomsfrit. Han tiltrådte i 2003 efter mange succesfyldte år som coach på højeste niveau (http://www.danskesportsjournalister.dk/?prm=7629). Hans viden om dansk volleyball da han tiltrådte, minder meget om min viden om grønlandsk volley da jeg tiltrådte (http://www.aalborg-hik.dk/ny.php?id=132). Jeg har haft glæde af at snakke coaching med ham ved flere lejligheder, bl.a. om at være på det rette sted på rette tid, og gribe de muligheder der passerer.
Fokus var på serv og pipe-angreb. At benytte pipe (hurtig bold fra bagspiller over midten) som udvej er relativt nyt for det danske landshold. Men da det var den største succes i kampen, er det en vej der bare skal følges. Jeg er selv fortaler for den udvikling i spillet.
Spillere på det niveau er også kun mennesker, de spiller bare bold på et andet plan, så alt omkring holdet og rollefordelinger er det samme som i andre sociale grupper, og overbevisninger er lige så tunge at ændre på, og modargumenterne lige så dårlige.
Fred Sturm, den danske landstræner, er et meget behageligt menneske med stor respekt for individet, og man mødes fuldkommen fordomsfrit. Han tiltrådte i 2003 efter mange succesfyldte år som coach på højeste niveau (http://www.danskesportsjournalister.dk/?prm=7629). Hans viden om dansk volleyball da han tiltrådte, minder meget om min viden om grønlandsk volley da jeg tiltrådte (http://www.aalborg-hik.dk/ny.php?id=132). Jeg har haft glæde af at snakke coaching med ham ved flere lejligheder, bl.a. om at være på det rette sted på rette tid, og gribe de muligheder der passerer.
fredag den 14. maj 2010
Visit i den danske landsholdslejr 2
Jeg sørgede for at sprede besøgene ud, og være tilstede i perioden op til hver kamp.
Da jeg mødte op i hallen blev jeg ret hurtigt taget imod af en meget imødekommende Fred Sturm, der kort forklarede hvad dagens træning ville indeholde. Dette træningspas lå dagen op til kampen, som skulle spilles i København, og var af relativ kort varighed. Det bestod af opvarmning, smash, serv og enkle side-outs med få variable udveje.
Mit besøg på dagen op til afrejsen, til returkampen i Kroatien, var et langt træningspas bestående af opvarmning, smash, serv og spil mellem hold A og B med 2. serv til B (Det kan være en god ide at udligne niveauforskel mellem to hold med særregler, der gør det sværere at vinde for det ene hold).
Jeg var eneste gæst tilstede, så jeg stak selvfølgelig lidt ud. Jeg blev inddraget som pointtæller, hvilket var fint, så jeg ikke bare var fyren i hjørnet, og de fik lidt at muntre sig over når jeg "snorkede" og glemte et point. Hjalp også med opsætning af materiale hvilket gav lidt tid til samtale, Fred Sturm og jeg imellem, om situationer i kampen.
Kroatien er en stærk modstander, uden at være topklasse, så at besejre dem over to kampe ville være fantastisk, og give muligheden for at møde flere spændende modstandere af den kaliber. Det vil give et værdifuldt løft til vores danske volleyball herre-landshold.
Da jeg mødte op i hallen blev jeg ret hurtigt taget imod af en meget imødekommende Fred Sturm, der kort forklarede hvad dagens træning ville indeholde. Dette træningspas lå dagen op til kampen, som skulle spilles i København, og var af relativ kort varighed. Det bestod af opvarmning, smash, serv og enkle side-outs med få variable udveje.
Mit besøg på dagen op til afrejsen, til returkampen i Kroatien, var et langt træningspas bestående af opvarmning, smash, serv og spil mellem hold A og B med 2. serv til B (Det kan være en god ide at udligne niveauforskel mellem to hold med særregler, der gør det sværere at vinde for det ene hold).
Jeg var eneste gæst tilstede, så jeg stak selvfølgelig lidt ud. Jeg blev inddraget som pointtæller, hvilket var fint, så jeg ikke bare var fyren i hjørnet, og de fik lidt at muntre sig over når jeg "snorkede" og glemte et point. Hjalp også med opsætning af materiale hvilket gav lidt tid til samtale, Fred Sturm og jeg imellem, om situationer i kampen.
Kroatien er en stærk modstander, uden at være topklasse, så at besejre dem over to kampe ville være fantastisk, og give muligheden for at møde flere spændende modstandere af den kaliber. Det vil give et værdifuldt løft til vores danske volleyball herre-landshold.
Abonner på:
Opslag (Atom)
